{"id":453,"date":"2019-03-27T11:41:27","date_gmt":"2019-03-27T11:41:27","guid":{"rendered":"https:\/\/www.priess.it\/?page_id=453"},"modified":"2025-03-08T15:10:17","modified_gmt":"2025-03-08T14:10:17","slug":"hadbjergloeberne","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.priess.it\/?page_id=453","title":{"rendered":"Hadbjerg-l\u00f8berne"},"content":{"rendered":"

[vc_row][vc_column][vc_column_text css=””]Foratter: En af l\u00f8berne….<\/strong><\/p>\n

Hver s\u00f8ndag morgen kl. 9 uafh\u00e6ngig af \u00e5rstid og vejr, m\u00f8des Hadbjergl\u00f8berne p\u00e5 det asfalterede omr\u00e5de foran klubhuset.<\/p>\n

En gruppe meget forskellige mennesker, der uanset alder, kropst\u00f8rrelse og grundform er st\u00e5et ud af sengen med det samme f\u00e6lles form\u00e5l – at m\u00f8des om l\u00f8b. Jeg var ny i byen og havde f\u00e5et l\u00f8beklubben anbefalet af min nabo – og det var her, jeg m\u00f8dte Ketty.<\/p>\n

Nogle l\u00f8bere kommer prim\u00e6rt for at opleve duften af morgenjord i al slags vejr og bevidne \u00e5rstiderne skifte. Andre l\u00f8bere l\u00f8ber fra<\/em> noget. En livskrise, et forlist \u00e6gteskab, en syg \u00e6gtef\u00e6lle eller en fyring. Alle er if\u00f8rt nogenlunde sammen mundering. Om man l\u00f8ber for sit liv – eller blot er der for at indsnuse frosten fra en vintermorgen – er der ingen, der med et blotte \u00f8je kan se.<\/p>\n

Jeg skulle som nybegynder starte i l\u00f8beskole, et hold for nybegyndere, der hver s\u00f8ndag l\u00f8b i g\u00e5segang efter en mere rutineret l\u00f8ber. Efter 20 ugers l\u00f8beprogram skulle vi v\u00e6re i stand til at l\u00f8be 5 km. Vi var en stor gruppe nyl\u00f8bere og vi fik ligesom hurtigt vores faste pladser i l\u00f8bek\u00e6den. Jeg l\u00f8b ikke forrest, men dannede heller ikke bagtrop. Det fort\u00e6ller meget om ens rolle i en gruppe, hvor i l\u00f8bek\u00e6den man finder sin plads.<\/p>\n

Efter vores novicetid var ovre, skulle vi nyl\u00f8bere selv vedligeholde vores l\u00f8b i mindre l\u00f8begrupper. Jeg husker ikke pr\u00e6cis, hvordan jeg fik min gruppe, men jeg var meget tilfreds med den og vi harmonerede godt. Alle havde vi hver vores rolle i f\u00f8dek\u00e6den. Det var Inger, Anette, Birthe, Ketty og jeg.<\/p>\n

Jeg var den yngste – ikke fyldt 40 endnu – og Birthe hed vores alderspr\u00e6sident, der kun var med i starten. 67 \u00e5r og bestemt ikke noget naturtalent, men hun havde vilje og motivation, fordi hun hungrede efter den fornemmelse af fremdrift i tilv\u00e6relsen, som l\u00f8b giver. Birthes mand havde fremskreden demens, s\u00e5 hun m\u00e5tte hurtigt droppe det frirum hun fik fra sin rolle som fuldtidsplejer og stoppede helt i l\u00f8beklubben.<\/p>\n

Anette var vores bedste l\u00f8ber. 60 \u00e5r gammel, lille af statur og s\u00e5 havde hun den store fordel, at hun var i dr\u00f8ngod form. Anette var hurtig, s\u00e5 derfor l\u00f8b hun ofte fra os andre, og l\u00f8b s\u00e5 tilbage til os igen – frem og tilbage hele tiden – og s\u00e5dan fortsatte vi, til vi havde l\u00f8bet 5 km og Anette som regel det dobbelte i zig zag- bev\u00e6gelser. Hun var s\u00f8d til at l\u00f8be tilbage til os igen, og i starten var det forskelligt om det var Ketty, Inger eller jeg, der kom halsende som nummer 2 efter Anette.<\/p>\n

Det er sv\u00e6rt ikke at f\u00e5 f\u00f8lelser i klemme, n\u00e5r det kommer til l\u00f8b. Det kr\u00e6ver meget af mennesker at lave en god l\u00f8begruppe: t\u00e5lmodighed, rummelighed, gruppe\u00e5nd og ikke mindst tilstedev\u00e6relse. Og at man kan t\u00e5le at komme sidst og v\u00e6re i d\u00e5rligst form uden at miste gejsten. Det sidste var helt klart ikke min st\u00e6rkeste side. F\u00f8lelserne af den slags mindrev\u00e6rd kom Anette aldrig i kontakt med. Men hun bar sin overh\u00e5nd p\u00e6nt.<\/p>\n

Ketty var l\u00f8begruppens ukronede dronning. Hun havde arbejdet for teknisk forvaltning i kommunen, men var nu i en alder af 64 g\u00e5et p\u00e5 pension. Da vi startede med at l\u00f8be sammen, var hun allerede droslet kraftigt ned p\u00e5 arbejdet. Arbejdede kun 3 dage om ugen, og det virkede til at v\u00e6re et stort skridt for hende den dag hun gik p\u00e5 pension. Hun talte i hvert fald om det.<\/p>\n

Hvorfor Ketty kom i l\u00f8begruppens f\u00f8rertr\u00f8je, er mig stadig lidt uvidst. M\u00e5ske var hun mere udadvendt. Hun var ikke den hurtigste eller havde en specielt flot teknik. Det var som om, hun havde en mission. \u00a0Ketty dannede n\u00e6sten altid bagtrop, men p\u00e5 trods, var det altid hende, der med irriterende insisteren fik os op p\u00e5 5 km. \u201dKom s\u00e5!\u201d, sagde hun, \u201d 400 meter mere\u2026 s\u00e5 har vi l\u00f8bet 5 km\u201d, r\u00e5bte hun, men vi andre opgivende kom prustende.<\/p>\n

Ofte var ruten lidt kortere, men Ketty insisterede p\u00e5, at vi fortsatte med at l\u00f8be til der stod 5 km p\u00e5 hendes l\u00f8beur. 5 km – ikke 4,9 km. Det var Kettys mission og det var ikke til diskussion. Det var som om, at det gjaldt liv eller d\u00f8d for Ketty at n\u00e5 de 5 km.<\/p>\n

Selvom det oftest var mig imod, fordi jeg synes, det var nok med 4,8 km, rettede jeg ind efter Kettys vilje p\u00e5 lige fod med de andre – og vi pressede altid citronen yderligere for at n\u00e5 de 5 km. S\u00e5dan l\u00f8b vi fire sammen \u00e5ret rundt. Gennem livets op- og nedture. I h\u00f8j s\u00f8ndags morgensol om efter\u00e5ret og om for\u00e5ret. I sommermorgenernes k\u00f8lige brise i juli og august og i regn og kulde med handsker p\u00e5 gennem vinteren. Hvis vejret var for d\u00e5rligt, var vi ikke altid et fuldtalligt firkl\u00f8ver. Eller n\u00e5r begivenheder andre stede, kr\u00e6vede vores tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n

Da jeg fik en ugentlig fridag fra arbejde, var det oplagt at skrive ud i l\u00f8begruppen, om nogen ville med ud p\u00e5 en formiddagstur en hverdag. Ofte havde Inger eller Anette fridage, for de arbejdede ogs\u00e5 i weekenderne, og Ketty var nu p\u00e5 pension med hele verden liggende for sine f\u00f8dder. Hun var stadig l\u00f8begruppens f\u00f8rste-motor. Selvom hun og manden ofte var ude at rejse, nu i deres nye f\u00e6llesfundne otium, sagde hun altid ja til en l\u00f8betur, hvis hun var i landet.<\/p>\n

Enkelte hverdagsformiddage var det bare Ketty og jeg, der l\u00f8b sammen. Vi m\u00f8dtes i n\u00e6rheden af hendes hus og l\u00f8b ud derfra og tilbage igen. Altid 5 km. Ketty l\u00f8b langsommere end hun plejede. Hun sagde: \u201dL\u00f8b bare videre uden mig. Jeg kommer senere\u201d, n\u00e5r man sagtnede farten, for at f\u00e5 hende med. Det m\u00e5tte jo g\u00e5 den vej, for Ketty var en \u00e6ldre dame.<\/p>\n

Hvis det bare var Ketty og jeg, der l\u00f8b sammen, brugte vi mere tid p\u00e5 at snakke end ellers, og jeg n\u00f8d det lidt langsommere tempo. Vi kom t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden og en dag inviterede hun mig indenfor i sit k\u00f8kken til et glas vand efter vores l\u00f8betur. Hun fortalte om sit barnebarn og den st\u00e6rke tilknytning, hun havde til pigen pga. datterens vanskelig skilsmisse, der havde traumatiseret hele familien. Jeg fortalte hende om mine problemer, om sygdom i familien; om mine vanskeligheder og sorger.<\/p>\n

En dag efter en l\u00f8betur, da er i vi i f\u00e6rd med at str\u00e6kke ud p\u00e5 Kettys terasse, fort\u00e6ller hun i en sidebem\u00e6rkning, at hun har en kronisk sygdom. Det lyder ikke s\u00e5 alvorligt. Hun serverer det med samme lethed, som var den en form for soreasis, hun har. For 7 \u00e5r siden opdagede de, at hun havde brystkr\u00e6ft, der nu er i knoglerne. Hendes datter er fysioterapeut, og hun har sagt til Ketty \u201dl\u00f8b, l\u00f8b, l\u00f8b, l\u00f8b\u201d. Derfor l\u00f8ber Ketty.<\/p>\n

Med \u00e9t, der i sollyset, synes jeg pludselig, at nuancen i Kettys hud forandres. Hun ser syg ud. Jeg t\u00e6nker, at det bare er noget jeg bilder mig ind, for jeg har aldrig t\u00e6nkt p\u00e5 Ketty, som andet end en sund l\u00f8ber. Hun fort\u00e6ller, at grunden til, at hun sakker bagud og mangler luft er, at hun for 7 \u00e5r siden fik fjernet et bryst og noget af lungerne, for kr\u00e6ften havde spredt sig.<\/p>\n

N\u00e6ste gang Ketty og jeg er ude at l\u00f8be, er der en ny alvor imellem os. Vi taler om d\u00f8den, og om at den jo er uvis for os alle. Ketty har taget sin telefon med p\u00e5 turen, for hun venter p\u00e5 en opkald fra sygehuset. Hendes kr\u00e6ft holdes nede med kemopiller, og derfor skal hun regelm\u00e6ssigt have taget blodpr\u00f8ver. Ikke noget s\u00e6rligt, siger hun. Hendes telefon ringer, og det er fra Skejby. Vi stopper op og Ketty snakker kort. Jeg kan ikke tolke om det er gode elller d\u00e5rlige nyheder ud fra Kettys korte respons til sygeplejersken i den anden ende af telefonen.<\/p>\n

\u201dAlt er fint!\u201d, siger Ketty, da hun har lagt p\u00e5 og vi forts\u00e6tter fortr\u00f8stningsfuldt vores l\u00f8betur i sommerlandet. 5 km. Dette bliver vores sidste tur sammen, Ketty og jeg. N\u00e5r vi sp\u00f8rger ud i l\u00f8begruppen om folk vil med, svarer Ketty ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n

En dag skriver hendes mand ud i gruppen, at Ketty ikke kommer til at l\u00f8be mere, og at hun er glad for den tid vi havde sammen. Inger har h\u00f8rt, at Ketty er indlagt i Randers, og vi splejser til en buket blomster. Men ingen af os h\u00f8rer ikke noget fra Ketty.<\/p>\n

Sidste gang jeg s\u00e5 Ketty var udenfor Brugsen, hvor hun st\u00f8ttede sig til sin mand p\u00e5 en hjemmeweekend fra hospice. Hun var udmagret og hendes h\u00e5r meget tyndt og i laser efter kemo. Hun virkede mentalt frav\u00e6rende. Jeg kunne ikke lade v\u00e6re med at kommentere det med h\u00e5ret, da vi st\u00e5r der overfor hinanden. Ikke ondskabsfuldt bare konstaterende\u2026.at hun havde mistet meget h\u00e5r\u2026.. Dumt sagt! Ketty r\u00f8rte tavst de tynde h\u00e5rtjavser. Hendes mand kiggede unders\u00f8gende p\u00e5 mig, for han havde ikke set mig f\u00f8r. Jeg sagde for at bryde tavsheden, at hun bare skulle sige til, s\u00e5 kiggede l\u00f8begruppen forbi. Jeg sagde ogs\u00e5, at det var dejligt at se hende og r\u00f8rte kammerateligt hendes arm en sidste gang.<\/p>\n

Da vi en m\u00e5nedstid efter havde l\u00e6st d\u00f8dsannoncen i lokalavisen, l\u00f8b vi andre 5 km i tavshed. Hverken mere eller mindre end 5 km.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]<\/p>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[vc_row][vc_column][vc_column_text css=””]Foratter: En af l\u00f8berne…. Hver s\u00f8ndag morgen kl. 9 uafh\u00e6ngig af \u00e5rstid og vejr, m\u00f8des Hadbjergl\u00f8berne p\u00e5 det asfalterede omr\u00e5de foran klubhuset. En gruppe meget forskellige mennesker, der uanset alder, kropst\u00f8rrelse og grundform er st\u00e5et ud af sengen med det samme f\u00e6lles form\u00e5l – at m\u00f8des om l\u00f8b. Jeg var ny i byen og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":9,"menu_order":9,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-453","page","type-page","status-publish","hentry","post"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.priess.it\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/453","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.priess.it\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.priess.it\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.priess.it\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.priess.it\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=453"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/www.priess.it\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/453\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26147,"href":"https:\/\/www.priess.it\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/453\/revisions\/26147"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.priess.it\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.priess.it\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=453"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}