Mie Priess-Sørensen

Mie er uddannet fysioterapeut, cand.scient.san og lektor i fysioterapi, og følgende beskriver Mie og hendes virksom “Mie Priess” – der er med til at sikre dig den “rigtige” vej gennem det danske sundhedsvæsen.

Mie Priess-Sørensen

Mit faglige arbejde som praktiserende fysioterapeut i den private og den offentlige sektor, såvel som mit job som sundhedsfaglig underviser har bidraget med dybdegående sundhedsfaglige kompetencer inden for; sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning, rehabilitering, visitationsarbejde, personforflytning og arbejdsmiljø, det sammenhængende patient/borgerforløb, tværprofessionelt læring og samarbejde og formidling.

Et solidt fagligt fundament, en sundhedsfaglig kandidatuddannelsen og en stor portion empati bidrager til at jeg altid vil sikre, at vi indgår i dit forløb som en kompetent sundhedsfaglig partner, funderet i den nyeste viden og forskning.

Foruden mine erfaringer som sundhedsfaglig person har jeg også personlige erfaringer som pårørende. Jeg har på egen krop erfaret den helt urimelige afmagt, uforudsigeligheden og ikke mindst meningsløsheden, der er forbundet med det at være nærtstående pårørende i svære sygdomsforløb.

Kerneområde: vurdering, koordinering, kvalitetssikring, projektstyring, udvikling, formidling og undervisning.

Lad os i fællesskab finde frem til hvordan en sundhedsfaglig partner vil kunne gavne dig og dit forløb.

Mere information om Mie Priess finder du på hjemmesiden miepriess.dk